Billboard-magasinet Money Makers har opgjort sidste års indtjeninger i den amerikanske musikbranche, og her er den yndige singer-songwriter altså den kunstner, der har tjent mest i 2011.
Helt nøjagtigt kunne hun sætte ikke mindre end 35,7 millioner dollar - hvad der svarer til over 202,2 millioner kroner - ind på sin konto - blandt andet takket være sit succesalbum "Speak Now" og den efterfølgende turné.
"Speak Now" blev sendt på gaden 25. oktober 2010 og solgte hele 1,047 millioner eksemplarer i løbet af bare den første uge.
Den 22-årige Taylor Swift indtog førstepladsen foran verdensstjerner som det irske rockband U2, som tjente 32,1 millioner dollar i USA sidste år, og countrysangeren Kenny Chesney, der strøg ind på tredjepladsen med 29,8 millioner dollar.
Taylor Swift, der også flere gange har været at finde i roller på det store biograflærred, slog også verdensstjernen Lady Gaga, der måtte nøjes med en fjerdeplads på den gyldne liste.
"Born This Way"-sangerinden hev 25,3 millioner knitrende grønne dollar hjem i 2011.
I listens top 10 kunne man også finde rapperen Lil Wayne, Sade, Bon Jovi, Céline Dion, Jason Aldean og Grammy-vinderen Adele.
Når det kommer til solgte koncertbilletter, må smukke Taylor Swift dog se sig slået. Her var det U2, der suverænt indtog førstepladsen i 2011 med deres imponerende sceneshow.
/ritzau/dpa
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned