Karavanen af lastbiler med udstyr bliver formentlig rigtig lang, når det tidligere Pink Floyd-medlem, Roger Waters, kommer til Danmark næste år.
Mr. Waters kommer nemlig med udstyrsstykket The Wall 30 års jubilæumskoncert til både København og Herning i henholdsvis maj og juni næste år.
I København kommer Parken til at danne rammen om koncerten, mens Messecenter Herning lægger gulv til den jyske afdeling af showet.
The Wall har tidligere været opført live i USA, Tyskland og England, men hidtil har produktionen været for omfattende til, at man turde sætte den op i mindre lande.
Et par tekniske landvindinger har imidlertid nu gjort det muligt.
Koncerten starter med den nedbrudte mur, og igennem den første halvdel lægges mursten på mursten til væggen er opbygget. I koncertens anden halvdel er muren bygget færdig.
Roger Waters har udviklet ny, dynamisk videografik og billedside til at illustrere historien og sangene - de bliver projiceret op på en 800 kvadratmeter stor væg.
Showet er rigt på special effects, som Roger Waters er kendt for, så som et fly, der forulykker, quadrofonisk lyd, fyrværkeri, kæmpestore oppustelige dukker og meget, meget mere.
/ritzau/
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned