Tidligere Foo Fighters-trommeslager: Min kreativitet blev krænket
Dave Grohl (billedet) har irriteret trommeslager William Goldsmith godt og grundigt. Foto: /ritzau/Chris Pizzello
/ritzau/Chris Pizzello
Dave Grohl er en populær herre, men en tidligere trommeslager i Foo Fighters kan ikke tilgive ham fortiden.
Der kan opstå konflikter og sammenstød, når nogle af musikkens største talenter skal finde fælles kreativt fodslag.
Det kan trommeslager William Goldsmith skrive under på.
Fra 1995 til 1997 var han en del af det populære rockband Foo Fighters. Her var han med til at skabe gruppens album fra 1997, "The Colour and the Shape", men efterfølgende fandt han ud af, at Dave Grohl havde valgt at genindspille Goldsmiths musikalske dele uden hans viden.
Og det nager stadig trommeslageren. Det skriver mediet Billboard, som citerer The Daily Mail.
- Åbenbart skulle Dave genindspille nogle få sange. Jeg ved ikke, om produceren fortalte ham, at han skulle fortsætte eller hvad. Men det næste, der sker, er, at alt det arbejde, jeg havde lavet, var væk, bortset fra et eller to numre, siger William Goldsmith.
Han forklarer, at oplevelsen fik ham til at føle, at hans kreativitet var blevet voldtaget.
- Det var en måde at beskrive, hvordan det føltes. Når du putter så meget af dig selv ind i noget, og det så bliver fuldstændig ødelagt uden din viden, tilføjer Goldsmith, der også har været trommeslager i bandet Sunny Day Real Estate.
Dengang bad Dave Grohl ham om at turnere med bandet, men det stod klart for trommeslageren, at han ikke kunne blive i bandet fremadrettet.
- Ud fra hvordan tingene blev håndteret, og hvad der blev gjort mod mig, så tror jeg, at hvis jeg var blevet i bandet, ville jeg have følt det, som om min sjæl var ødelagt, siger William Goldsmith, der sidst så Dave Grohl i 2002, da de begge spillede på samme festival.
Dave Grohl og Foo Fighters spillede på dette års Roskilde Festival.
Seneste artikler
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie