Topmodel kysser med Game of Thrones-stjerne
Heidi Klum kysser med skuespilleren Pedro Pascal i ny musikvideo. Foto: Polfoto/John Shearer
Polfoto/John Shearer
Den blonde topmodel Heidi Klum kysser løs på skuespilleren Pedro Pascal, der er kendt for sin rolle i serien "Game of Thrones".
Den tyske supermodel Heidi Klum kysser lystigt med skuespilleren Pedro Pascal, der er kendt for sin rolle som Oberyn Martell i hit-serien "Game of Thrones". Det skriver MTV News.
Det er dog tale om professionelle kys, da både topmodellen og skuespilleren optræder i sangerinden Sias nyeste musikvideo, hvor de to skal udveksle kys.
- Han er den dejligste fyr og en virkelig flot fyr, så det var ikke svært at kysse ham, siger 41-årige Heidi Klum til MTV News om sine kys med skuespilleren.
Alligevel var situationen en smule underlig, fortæller modellen.
- Det er altid mærkeligt, når man møder en person for første gang og inden for fem minutter, så tungekysser man med den person. Meget underligt, siger Heidi Klum.
Hun fortæller dog til MTV News, at Pedro Pascal var meget professionel og hurtig til at falde ind i rollen, når kameraet begyndte at filme.
- Han var helt klar. Det tog mig et par optagelser at blive mere komfortabel, siger modellen, der i musikvideoen til "Flame Meet Gasoline" også optræder med den ikoniske hvide paryk, som er kendt fra Sias musikvideoer.
Newspaq
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned