Og det var lige nøjagtigt, hvad skuespilleren Albert Brooks gjorde, da han skulle overbevise den danske instruktør Nicholas Winding Refn om, at han skulle lade ham spille rollen som gangsteren Bernie Rose i filmen Drive.
Albert Brooks er ellers mest kendt for at lægge stemme til tegnefilmsfigurer - som for eksempel i The Simpsons og Find Nemo - men han ville frygtelig gerne prøve kræfter med rollen som gangsterboss.
Han vidste, at han måtte gøre noget for at overbevise Nicholas Winding Refn om, at han var den rette.
- Jeg læste manuskriptet, og så bad de mig om at tage ud til instruktørens hus for at mødes med ham. Vi snakkede, og på vej ud maste jeg ham op mod væggen ved hans hoveddør. Han er dansker og i forvejen ret bleg, fortæller Albert Brooks.
- "Hvad laver du?" spurgte han mig. Jeg var helt stille og sagde så "Jeg synes bare, du skulle vide, at jeg fysisk er ret stærk". Så gav han mig rollen, fortæller Albert Brooks, der viste sig at være det helt rigtige valg.
I hvert fald opnåede han en nominering til en Golden Globe for rollen.
/ritzau/
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned