Gennem seks afsnit kan seerne møde skuespillerinden Iben Hjejle, cykelrytteren Rolf Sørensen, børneværten Signe Lindkvist, forretningsmand og Hummel-direktør Christian Stadil og tv-værten Bubber.
De kendte danskere åbner alle op for deres meget personlige historier. Nogle er hørt før, men dette er første gang, de bliver fortalt med deres egne ord.
- Det har været virkelig grænseoverskridende på en ubehagelig, men også på den dejlig måde. At få det inderste af folk på sådan en komprimeret måde som her har været hårdt. Jeg har været fuldstændig smadret bagefter, fortæller tv-værten Signe Lindkvist.
Hun håber at kunne vise folk et mere nuanceret billede af hende selv. Og at hun faktisk ikke kun snakker babysprog og går i tylskjole, men er et menneske, der tænker på meget andet end vingummibamser og fredagsslik.
Tv-værten Bubber fortæller også om, hvordan man let bliver sat i bås som noget eller nogen, men at alle rummer mange forskellige sider - og på samme tid er utrolig ens.
For ham har det også været en udfordring at være med.
- Det er helt vildt grænseoverskridende at sidde og fortælle sin historie. Man glemmer jo kameraerne, så der er ikke noget opstyltet over det. Selvfølgelig er der klippet til og fra, men det er ikke kunstigt, siger Bubber til Ritzau.
I programmet kan man også høre Iben Hjejle fortælle om sit livs krise og om forholdet til eksmanden Casper Christensen, mens Rolf Sørensen åbner op for snak om kampen for anerkendelse og problemer med doping.
Programmet vises første gang den 10. april på TV2.
/ritzau/
Seneste artikler
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie