Stueplanterne skal gerne have ny jord og gødning før vækstsæsonen. Det gælder især de grønne planter med store blade såsom fingerfilondrendron. (Arkivfoto) Foto: Niels Christian Vilmann/Ritzau ScanpixNiels Christian Vilmann/Ritzau Scanpix
De indendørs planter skal også have opmærksomhed inden vækstsæsonen.
Ritzau RitzauRitzau
OffentliggjortSidst opdateret
Forårssolen har ikke bare vækket vintergækker, anemoner og kirsebærtræer.
Den sætter også skub under væksten i de planter, som står indendørs hele året.
- Folk har tendens til at glemme, at stueplanterne også starter deres vækstsæson nu, siger Jesper Carl Corfitzen, der er gartner, havearkitekt og selvstændig haverådgiver.
- Hvis man ikke får kigget på det, inden man selv rykker i haven, står man med noget indendørs tjavs til efteråret, siger han.
Derfor skal potteplanterne have en kærlig overhaling i foråret - præcis som planterne udenfor.
Annonce
Som det første skal du fjerne døde blade og knækkede stængler.
- Mange er bange for at klippe i stueplanterne, men hvis man passer dem ordentligt, skal man ikke være så bange for at studse dem lidt, forklarer Kamilla Høy, som er ansvarlig for den plantefaglige rådgivning hos Plantorama.
- De bliver tværtimod sundere og flottere, tilføjer hun.
Det kan være en guldpalme, som er ved at vokse fra dig - eller en monstera, som har fået gulnede blade.
Herefter skal du tjekke, om planterne har brug for mere plads og en større potte.
- Løft planten, og kig på rodnettet. Hvis rødderne vokser helt ud til kanten - eller hvis der nærmest er mere rodnet end jord i potten, er det tid til at skifte, siger Kamilla Høy.
I samme ombæring bør du skifte jorden. Det er nemlig også afgørende for, hvordan planterne klarer den kommende vækstsæson og efterfølgende vinter.
- Planterne vil rigtig gerne vækste nu, men det kan de ikke, hvis de står i udpint pottemuld. Og hvis man ikke ordner det nu, skal man højst sandsynligt købe nye planter i efteråret, forklarer Jesper Carl Corfitzen.
Herefter skal de have gødning. Det gælder især, hvis planten i forvejen ser mat ud eller har tendens til gulnede blade.
- Spæd lidt gødning i vandet, så planten får energi til at kickstarte vækstsæsonen. På den måde kommer de bedre fra start, siger Jesper Carl Corfitzen.
Annonce
Gødning er især vigtigt, hvis du har planter med store, grønne blade såsom filodendron og ficus elastica - altså gummifigen.
Haveeksperterne anbefaler, at du bruger organisk gødning.
- Mange gøder aldrig deres stueplanter, men det er en skam. For de vil få kraftigere og mere farveintense blade, hvis man gøder dem, siger Kamilla Høy.
/ritzau fokus/
Stueplanterne skal gerne have ny jord og gødning før vækstsæsonen. Det gælder især, hvis rødderne vokser ud til kanten af potten. (Arkivfoto) Foto: Carina Heckscher/Ritzau ScanpixCarina Heckscher/Ritzau Scanpix
Seneste artikler
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie