Verdenskendt 80'er-band nyfortolker album
Erasure optræder i Royal Arena i København til foråret. Foto: Scanpix/Maria Hedegaard
Scanpix/Maria Hedegaard
Erasure, der optræder i Royal Arena i starten af foråret, har givet pladen "World Be Gone" et twist.
Erasure, som står bag hits som "A Little Respect" og "Love to Hate You", har udgivet 17 studiealbum.
Nu får den seneste plade, "World Be Gone", som udkom i 2017, et musikalsk twist gennem en nyfortolkning af musikere fra Echo Collective - et postklassisk orkester, der bruger den klassiske musik til blandt andet nyfortolkninger.
Det fremgår af en pressemeddelelse.
Den fortolkede plade har fået titlen "World Beyond" og udkommer 9. marts - samme dag, som den britiske popduo optræder i Royal Arena i Ørestad i København.
Erasure består af sanger og sangskriver Andy Bell og sangskriver og keyboardspiller Vince Clarke.
Inden Andy Bell og Vince Clarke dannede duoen tilbage i 1985, var Vince Clarke fem år forinden med til at starte det verdensberømte band Depeche Mode.
Sammen med Andy Bell har han lavet 17. studiealbum i Erasures navn. Bandet optrådte senest i Danmark i august 2017, da det varmede op for Robbie Williams inden sangerens koncert i Parken i København.
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned