Vild barnestjerne: Jeg er ikke skizofren
Foto: Polfoto/Peter Kramer
Polfoto/Peter Kramer
Skuespillerinden Amanda Bynes har haft masser af udfordringer at kæmpe med, siden hun i juli sidste år blev tvangsindlagt for at være ude af kontrol - men skizofreni er ikke en af dem.
Det slår en talsmand for den skandaleramte skuespillerinde nu fast over for People Magazine.
- Der har været en del spekulation omkring Amandas helbred, og derfor hun har bedt mig om at afvise visse rygter. Amanda lider ikke af skizofreni, og hun er aldrig blevet diagnosticeret med det, siger Bynes' talsmand, Tamar Arminak til People.
Han understreger, at den 27-årige skuespillerinde, som har været i behandling siden sin indlæggelse, angiveligt for hash-misbrug og bi-polar lidelse, ikke er på nogen form for medicin.
- Hun tager ingen medicin, men er opsat på at leve så sundt som muligt. Hun har ikke nogen historie med misbrug af alkohol og stoffer, og hun kan med stolthed sige, at hun ikke har røget marihuana i de sidste ni måneder, siger Arminak.
Amanda Bynes har, siden hun blev udskrevet, boet hjemme hos sine forældre i Los Angeles, hvor hun studerer mode på Fashion Institute of Design & Merchandising.
Newspaq
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned