Fredag aften blev fjerde omgang liveshow enden på Rasmus' X Factor-eventyr. Men det var en afklaret Rasmus, der allerede i sekunderne efter dommernes beslutning opfordrede seerne til at sende Babou og Sarah i Parken.
Og den 17-årige Rasmus' egen sangkarriere slutter ifølge ham selv heller ikke efter aftenens afgørelse.
- Musikdrømmen lever helt klart videre. Nu skal jeg lige have det her lidt på afstand, og så skal i nok komme til at høre meget mere til mig, lover Rasmus.
På scenen fredag aften sang Rasmus den store rockballade "Black Hole Sun" af Soundgarden, og både Pernille Rosendahl og Thomas Blachman var ubarmhjertige i deres bedømmelser. Sangeren selv havde dog forståelse for de hårde ord.
- Jeg var godt klar over, at det ikke var min største vokalpræstation i aften. Jeg har haft en meget slidt stemme i løbet af ugen, men det skal ikke være nogen undskyldning. Faktisk har jeg ramt den skide godt til prøverne. Det var bare ikke min aften i aften, siger han.
I løbet af ugerne har de unge deltagere og deres mentor, "Cutfather", fået et meget tæt forhold, og det var en tydeligt hård afsked. Men scenariet havde været oppe at vende hos deltagerne under 25 år.
- Vi var tre unge tilbage, og vi var godt klar over, at hvis én af os endte i farezonen, ville vi næsten med garanti ryge ud af taktiske årsager. Men jeg er ikke et sekund i tvivl om, at Babou og Sarah kommer i Parken. De er jo bare pissegode, siger Rasmus.
/ritzau/
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned