Der er for meget flæsk på flankerne, hvis X Factors nye vært Signe Muusmann selv skal sige det. Men dellerne skal væk, før det går løs med liveshows, siger tv-værten til Femina i denne uge.
- Jeg har fået en personlig træner, så jeg forhåbentlig får tabt nogle af alle de her kilo, så jeg kan skrue mig ned i alle de labre kjoler. Det bliver da fantastisk, siger Signe Muusmann til bladet.
Signe Muusmann har afløst den åleslanke Lise Rønne som vært på DR's talentprogram X Factor. Lise Rønne er blevet gravid og skal føde til marts. Derfor måtte hun melde afbud til den tredje version af talentshowet.
Signe Muusmann har fået overstået det med svangerskabet. For et halvt år siden fik hun og kæresten, Frederik, nemlig lille Sylvester.
Det kom som en overraskelse for Signe, at folkene bag X Factor hyrede hende så kort efter at hun havde født. Det var tilbage i oktober, at det blev offentliggjort, at hun skulle være vært på showet.
- Det var da et kæmpe boost, at de gerne ville have mig med 25 ekstra kilo og det hele, når de kunne have valgt så mange andre, siger Signe Muusmann til Femina.
Signe Muusmann har tidligere gjort sig som radiovært på P3 og på Radio 100 FM. X Factor er første gang, hun styrer slagets gang foran kameraerne.
Hun er ikke den eneste debutant i X Factor. Også blandt dommerne er der nemlig nye ansigter. Sangerinden Pernille Rosendahl har afløst den gravide Lina Rafn, mens produceren Carsten "Soulshock" Schack har afløst Thomas Blachman.
/ritzau/
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned