”Denne vision skal have rod hos jer borgere” udtalt af Henrik Høegh
Dette værdifulde budskab udtalte udvalgsformand Henrik Høegh ved folkemødet i Bandholm den 12. september 2017 om Plan- og Udviklingsstrategi 2016 – 2030 i relation til forslag om bl.a. udlægning af nye områder til sommerhusbebyggelse.
Man kan være meget i tvivl, om der er taget hensyn til naturen og dyrelivet ved kommunens strategi om udlægning af nyt sommerhusområde øst for Kramnitze ved Tjørnebjerggård på 23 ha. Det nye sommerhusområde er placeret helt op til naturområdet, som blev udlagt til naturgenopretningsprojekt i 1999. Naturområdet er omtalt i Kommuneplantillæg 47 som ”Lidsø er et område med potentiale til en senere naturpark”. I det nye sommerhusområde kan etableres huse med en højde op til 8.5 m for havkik, hvilket vil få utrolig stor påvirkning på naturen og dyrelivet herunder fuglelivet.
Nu viser det sig, at adskillige borgere og beboere i området har indsigelser over for udslettelse af naturen på det udlagte sommerhusområde, som ellers ville være en naturlig korridor til en potentiel Naturpark Lidsø, og anvendes flittigt af borgerne til friske vandre- og cykelture i fred og ro.
Derfor spørger jeg udvalgsformand Henrik Høegh, om vi kan stole på hans ord om, at ”visionen skal have rod hos jer borgere”, så vi kan stole på, at også planerne for området øst for Kramnitze vil blive trukket tilbage fra planen?
PST – du har ikke givet svar i Folketidende på mit læserbrev fra den 26. september 2017!
Med venlig hilsen
Salome Palsbøll
Oddevej 16
4900 Nakskov
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned