En bedre folkeskole

Offentliggjort Sidst opdateret

Der er spændende perspektiver i det forslag til en samlet reform af folkeskolen, som regeringen fremlægger i morgen. Store dele af indholdet af reformen er allerede sluppet ud, og statsminister Lars Løkke Rasmussen fortæller i dagens udgave af Morgenavisen Jyllands-Posten om regeringens visioner for folkeskolen i fremtiden.

Regeringen har høje ambitioner, og det er godt. Vi har brug for en bedre folkeskole, og vi har brug for at vores børn bliver endnu bedre fagligt rustede end i dag, når de forlader skolen.

Der vil uden tvivl rejse sig en voldsom debat om en række af de nye initiativer, og det er kun godt.

To forslag vil give debat. Det ene er at skoledagen i indskolingen for de yngste elever skal gøres længere, og det andet er, at at der ikke længere skal være nogen grænse for hvor mange elever, der må være i en klasse.

I Danmark har eleverne den tredje korteste skoledag sammenlignet med andre OECD lande. Skoledagen er for kort, og det er derfor godt, at antallet af timer for de yngste sættes op til seks timer om dagen. Fra 8 til 14 hver dag skal eleverne i 0.klasse og til 2.klasse gå i skole.

Det vil give bedre mulighed for at undervisningen kan blive bedre, og der kan rettes fokus på at lære at læse. Bekymringen vil være om børnene kan holde til det, og om der bliver nok plads til legen.

Svaret er ja, det kan børnene godt holde til. I andre lande er det ikke nævneværdige problemer med længere skoledage, og derfor er det svært at se, hvorfor danske børn på det punkt skulle være anderledes. Det vil naturligvis stille krav til forældrene om, at børnene møder veludhvilede i skole.

Danmark er sakket agterud de seneste år rent uddannelsesmæssigt. Vi er slet ikke så veluddannede og kloge, som vi går rundt og tror. Derfor er en reform af folkeskolen meget påtrængende.

En del af reformpakken skyder ved siden af, Det er forslaget om, at der ikke længere skal være en øvre klassekvotient på 28 elever. Det vil af kommunerne, der har ansvaret for driften af folkeskolen, kunne misbruges til at skaffe besparelser.

Fordi den største trussel mod fremtidens folkeskole netop er den stadigt strammere kommunale økonomi. Kravet om besparelser er konstant, og derfor vil regeringens ambitioner hele tiden blive truet af nedskæringer, skolelukninger og lærerfyringer.