Hånden på hjertet, hvorfor er danskkrav et problem?
Venstre, Enhedslisten, Socialdemokratiet, SF og Guldborgsundlisten. Lyt lige en gang.
Lad os kalde en spade for en spade. For hør her, venner. Problemerne forsvinder ikke af sig af selv, bare fordi, I er mod, de eksisterer. Og problemet er, at vi har borgere med plejebehov som ikke forstår, hvad deres hjemmehjælper eller sygeplejerske siger.
I løser derfor ikke problemet. Tværtimod. I tærer på nærheden, sikkerheden og trygheden - alt det, der er vigtigt i en plejesituation. Og her spiller sproget en rolle. Det skal man være ignorant for at misse.
Mennesker først, systemet bagefter. Ditte Rust, kald du bare DF's forslag for populistisk. Det er det måske også, men det går der ikke noget af for. For om du vil det eller ej, så har vi borgere i Guldborgsund Kommune, der vitterligt ikke forstår, hvad plejepersonalet siger.
Prøv at fjerne blikket fra jeres navle og se det fra et større perspektiv. Det handler nemlig ikke om jer. Eller mellemlederes faglighed, som Venstre ellers forsøger at gøre det til et spørgsmål omkring. Nej, det handler om borgeren. Det handler om mennesker.
Der er måske kun 5 tilfælde. Eller 15, 25 eller 55. Jeg ved det ikke, men jeg ved til gengæld, at situationer som beskrevet foroven sker.
Jeg tror på det enkelte menneske, men jeg ved til gengæld også, hvis du er ny i landet, er der stor chance for, dine danskkundskaber ikke er tilstrækkelige. Hey! Ærlig snak. Derfor gik Dansk Folkepartis forslag også ud på, at hvis en udlænding vil arbejde i vores plejesektor, eller i en anden borgernær funktion, giver vi som kommune og kommende arbejdsplads dem et kursus i dansk.
Hvis det var mig, der flyttede til udlandet og fik tilbudt et tilsvarende kursus i det pågældende sprog, ville jeg være dybt taknemmelig.
Så hånden på hjertet, hvorfor er danskkrav et problem?
De bedste afsprittede albuehilsener
Simon Hampe
Byrådskandidat for Dansk Folkeparti
i Guldborgsund Kommune
Grønnegade 52, 4850 Stubbekøbing
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned