Helhedsplaner og disses proces.
Det er en fornøjelse at følge den indledende proces vedrørende helhedsplanen for havnen i Nykøbing F. Der er mange visionære ideer, der kommer til torvs her, og alle har frit spil i denne leg.
Jeg har tidligere været en del af følgegruppen omkring Marielyst Helhedsplan. Det var for mig personligt en givende og lærerig proces. Undervejs gav det håb om nogle fantastiske projekter, som pludselig af den ene eller anden grund ikke blev udført eller ændret til en billigere udgave. Uanset giver en sådan plan altid udvikling og har også gjort det på Marielyst, selv om vi nu 10 år efter start endnu ikke er nået i mål, og om vi gør det, er tvivlsomt.
Under alle omstændigheder har det givet udvikling, øget turisme og flere arbejdspladser til området og dermed velstand til vores kommune.
Der skal derfor arbejdes videre med den store visionære plan for Nykøbing F. Havn. Det vil være til gavn, at der kommer nye politiske øjne på et sådant projekt. Det er rigtigt fint, at det er søsat i det gamle byrådsregi, og jeg er sikker på, at projektet vil udvikle sig yderligere med nye politiske øjne rettet mod det, som KV21 giver garant for, nemlig valg af nye byrådsmedlemmer og dermed friske øjne og holdninger.
Det Konservative Folkeparti i Guldborgsund vil arbejde for denne udvikling, der øger arbejdsudbuddet, turismen, bosætningen og ikke mindst for os borgere, der bor i kommunen. Vi ser dog p.t. i lyset af det lige vedtagne kommunale budget ikke muligheder for, at kommunen kan finansiere projektet, så der skal satses på private investorer.
Stem derfor på Liste C og gerne personligt.
Tom Ahlqvist
byrådskandidat liste C, nr. 12.
Cypresvej 18, Marielyst
Seneste artikler
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie