Hvad blev der af de gode løfter?
For tre år siden hørte jeg for første gang om kommunens planer om at
stoppe samarbejdet med kommunikationscentret VISP, som servicerede
mange handicappede grupper, heriblandt hjerneskadede og
hørehæmmede. Der var specialister på alle de områder de arbejde med.
Da jeg konfronterede formanden for social og psykiatri udvalget i Lolland
kommune, Gert Mortensen (S), med den historie, sagde han at han ville
garantere den gode service vi var vant til ville fortsætte. Han lovede mig
at fagligheden ville være på samme niveau som vi kendte. Jeg troede
aldrig på det, men flertallet i byrådet tog beslutningen og opsagde
kontrakten. Gert Mortensen stillede sig op på TV og sagde “det bliver
bedre og billigere”. Man forventede at spare 2,8 millioner kr, men når
man spørger forvaltningen hvad de så sparer er der ingen der ved det.
Derudover er servicen forringet til et minimum. De 5-6 dygtige og meget
erfarne hørekonsulenter er væk og til erstatning har vi fået en helt
nyuddannet hørekonsulent, kun en. Hun knokler for at holde sammen på
det hele, jeg har stor respekt for hendes indsats, hun er sød og
hjælpsom og gør virkelig hvad hun kan, men det siger jo sig selv at et
menneske ikke kan erstatte så mange med hver deres speciale.
Og nu hænger vi så på den. DF påstod at vi jo bare kunne vende tilbage
til VISP hvis det ikke fungerede optimalt, det kan selvfølgelig ikke lade
sig gøre, de mennesker blev jo fyret da kontrakten udløb.
I Danmark er kommunerne slet ikke store nok til at løfte opgaven, jo
København og Århus og måske Odense, alle andre kommuner er for
små til at løfte disse specialer. Høreforeningen anbefaler at den del af
bloktilskuddet der er beregnet på hørelse fremover gives til regionerne,
så vi kan kan få samlet al viden og erfaring under en hat. Det kan
fungere, det var sådan at amterne i sin klarede dette område på bedste
vis.
Og det er en god forretning for os alle at sørge for gode vilkår for
høreapparat behandling.
Dårlig eller ubehandlede høretab koster samfundet milliarder af kr.
Hver krone der gives ud her kommer tifold igen.
Derfor: Hvem vil bruge kroner på dine ører?
Bent Hansen
Høreforeningen
Lolland lokalafdeling
Ågabsvej 7
4930 Maribo.
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned