Ikke salt på vejen...

Normalt plejer det at være ægget, vi ikke har salt til, men lige nu forholder det sig helt anderledes.
Det er vejen, vi ikke har salt til - og det har sat trafikanterne på en mærkbart anderledes udfordring. 

Vi har gennem hele vinteren været vant til sorte veje næsten uanset vejrliget, og lige pludselig er de vinterhvide hele tiden. Mangel på vejsalt har fået de lokale vejvæsener til at rationere saltet, og vi har i den forgangne weekend for alvor stiftet bekendtskab med, hvad det vil sige. 

Godt nok var vejene nogenlunde ryddede og fremkommelige, men begrebet spejlglat fik lørdag og søndag en helt ny betydning. Køreegenskaberne blev endnu en gang sat på prøve i det vi vel nok kan betegne som det længste glatførekursus, vi har været på i mange år.

Vinteren har været usædvanlig hård og lang i år, og det har kostet mange tons vejsalt at holde vejene sorte og ”ikke-glatte”. 

I begyndelsen blev der saltet overalt for et godt ord og et muligt varsel om glatføre. Nu er det slut, og set i bakspejlet kunne det være relevant at overveje den generelle politik med hensyn til saltning af vores veje.

Kør efter forholdene lyder en af grundreglerne i færdselsloven - og det er præcis, hvad vi gør, når det sner. I vores nabolande salter de langt mindre, end vi gør, og her er man vant til at have snehvide veje og køre efter forholdene.

Vinteren har også skabt nye naborelationer i vores landsdel. I den senere tid har vi i avisen kunne berette om mange hjælpsomme naboer eller såmænd bare forbipasserende, der hjælper med at få gravet sne væk eller trukket bilen ud af en snedrive.

Senest modtog vi her på avisen en mail fra ”Stubberups lokale snerydningsteam”, der var gået sammen om at bekæmpe sneen. Som de skrev i mailen til os: 
”Når kommunen svigter de syge og svage i snekampen, kommer det lokale snerydningsteam til undsætning. Sammenhold og venskab i Stubberup gør, at snekampen ikke bliver et uoverskueligt problem, så livet kan gå sin normale gang i lokalsamfundet.”

Det er jo også, hvad denne vinter har vist os: At vi er nødt til at hjælpe hinanden, og vi kan ikke pr. automatik forvente, at kommunen bare klarer det hele for os. 

Snerydningsmandskabet har knoklet alt, hvad det kunne, og har gjort et godt job. Men vi er også nødt til selv at yde vores bidrag, når der er nogen i vores by eller nærhed, der trænger til hjælp.
Det er der gudskelov masser af hjælpsomme sjæle, der gør. 
Tak for det.