Guldborgsund

Arkivfoto: Niclas Jessen

Stor udrykning til stranden

En ambulance blev også tilkaldt, men der blev ikke brug for behandling.

Offentliggjort Sidst opdateret

Klokken 12.24 modtog Lolland-Falster Brandvæsen alarmen. Meldingen lød på drukneulykke.

En ambulance var rekvireret, og både politipatruljer og medarbejdere fra Gedser Redningsstation var allerede fremme, da indsatsleder Ruben Salqvist kom frem til parkeringspladsen ved Bøtø.

Heldigvis viste det sig ikke at være så alvorligt, som meldingen ellers indikerede.

- Vi kommer ned på stranden og møder nogle af livredderne, der har fået kontakt til anmelderne. Dem, der skulle være i nød derude, er kommet i land ved egen hjælp, fortæller Ruben Salqvist.

Da redningsmandskabet havde fået kontakt til ham, der havde været i vandet, og forsikret sig om, at denne var okay, kørte de igen.

Der blev ikke behov for ambulancen, fortæller indsatslederen.