Kæmp nu kampen

Den 8. marts er kvindernes internationale kampdag. Det er en kampdag med mange år på bagen, og man kunne stille spørgsmålet, om der er en grund til at holde fast i den. Vi har jo ligestilling mellem kønnene, vil de fleste hævde. Altså de fleste mænd.

Men der er ikke reel ligestilling mellem kønnene. Årtiers ligestillingskamp har endnu ikke resulteret i en reel ligestilling, og det virker som om, at gassen er gået af ballonen hos mange. De ”gammeldags” kønsrollemønstre i familien, hvor det er kvinderne der tager sig af hjem og børn – mens manden henter pengene hjem, er stadig mere reglen end undtagelsen i mange familier.

Ikke fordi det er resultatet af et bevidst valg, men mest fordi sådan er det bare og sådan har det jo altid været. Kvinder er nu engang bedst til at passe børn, lave mad og vaske tøj, lyder postulatet fra de ubevidste mandschauvinister.

Hvad der er mere nedslående er, at mange yngre kvinder faktisk mener det samme. Måske ikke højlydt, men de gør ikke modstand mod det faktum, at de opfører sig som om kampen for ligestilling aldrig har eksisteret.

Derfor er der fortsat al mulig grund til at fortsætte kampen for ligestilling mellem kønnene. Ikke bare i hjemmet, men også i det offentlige liv. Ser vi på det politiske liv tager det ikke lang tid at konstatere, at det fortsat er mændene der sidder på magten.

I Guldborgsund Byråd er kun 9 ud af 29 medlemmer kvinder - og i Lolland byråd 9 ud af 31 medlemmer. Det er under én tredjedel, selvom der er stort set lige mange mænd og kvinder i befolkningen. Ikke imponerende, og der er al mulig grund til at kæmpe for at ændre på det forhold.

Der er brug for flere kvinder i politik. På alle niveauer. Der findes mange gode eksempler på stærke og meget dygtige kvinder, der gør en forskel i politik og i erhvervslivet, men det er stadig undtagelser.

Hvor var kvinderne, da Socialdemokraterne i Guldborgsund skulle vælge ny borgmesterkandidat for nylig? Syv stillede op – det var alle mænd. Kom nu ind og kæmp kampen.