Kæmpevindmøller vil ødelægge attraktivt naturområde
I området omkring Skørringe Gods er naturen noget helt særligt. Det ved de, som bor her og alle dem som bruger Hannenovskoven og Borremosen. Lokale borgere hilser på turister i skovene, hvor nogle dyrker sport og andre kommer helt ned i gear. Skovens dybe stille ro er beviseligt sund for os mennesker. Så planerne om 6 kæmpemøller på markerne lige op til disse beskyttede naturområder, giver på ingen måde mening.
I 2003 købte jeg og min mand et husmandssted fra 1872 og hvis planerne om møller ved Skørringe bliver til virkelighed, får vi en afstand på cirka 1.500 meter til disse vindmøller. Vi har renoveret vores hus med hjælp fra lokale håndværkere, da vi forestillede os, at det skulle være vores hjem i mange år fremover. Det er planerne om vindmøller i området med til at skabe stor tvivl hos os om.
Vi følger naturligvis med i debatten om møllerne og søger selv objektiv viden om, hvordan det vil påvirke os. Der er fortsat meget tvivl om skader på beboere i nærheden af den lavfrekvente støj og skyggekast fra vindmøller. Derfor bør man lade tvivlen komme borgernes helbred til gode og droppe planerne om opsætning af disse kæmpemøller på land.
Vi er meget ude i vores have, hvor vi ser rovfugle over skovene. Det er et skønt syn. Vi nyder at gå ture i området og ved Borremosen. Skal al denne skønne natur ødelægges af kæmpevindmøller?
NEJ
I området omkring Borremosen er der generelt et rigt dyreliv med blandt andet mange forskellige flagermus. Skal vi ødelægge det for disse sjældne arter?
NEJ
Skal vi ødelægge livet for alle de beboere, som bor i dette område?
NEJ
Kæmpevindmøller skal ud på havet. Vi er positive over for opsætning af solceller
Anne Lissau
Nybyvej 37
4863 Eskilstrup
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned