Lokalplaner Grandfeldts Gård
Høringssvar til FORSLAG til Lokalplan 360-132 (Svaneparken) og reference til den godkendte lokalplan (360-98).
Tilblivelsen af den allerede godkendte lokalplan for Grandfeldts Gård (360-98) blev udformet efter et orienterende møde for en velbesøgt kreds af interesserede borgere – og initiativtagere. Denne plan giver mulighed for en 2 ½ -3 etagers bygning mod Lilletorv – og en aftrapning mod Søen til een etage.
Tilsvarende blev afholdt borgermøde angående forslag til HØJHUSE på sygehusgrunden
Det havde tjent processen, om der havde været afholdt borgermøde – inden indsigelsesfristens udløb 12-3.2021! Åhr nej, det kan vi jo ikke på grund af corona! Men man kan bruge over et år på den interne proces og kan udsende forslag med en høringsfrist, som ikke giver mulighed for at inddrage offentligheden, og undgå dialog! hvor kommunen kunne have forklaret denne kovending
Hvorfor dette kissejav?
Det nye forslag er en diametral modsætning til den gældende lokalplan (med tilhørende dispensationer), som har 2 ½ -3 etager mod Lilletorv og ”trapper ned” mod søen
I indledningen til Lokalplanforslaget er beskrevet ”at Lokalplanforslaget er blevet til i et samarbejde imellem grundejer, Lolland kommune og Slots- og Kulturstyrelsen”
Det havde været klædeligt om ”menigheden” havde haft samme mulighed for et samarbejde med involverede parter. Men hvis der er politisk vilje, behøver det ikke at være for sent! ?
Endvidere anføres i indledningen: ”Der blev opnået enighed om, at købmandsgården genopføres med 1 ½ etage mod Lilletorv, og 2 ½ -3 ½ etagers bebyggelse mod Maribo Søndersø.
Det fremgår af en meget omfattende mail-korrespondance med Slots- og Kulturstyrelsen bl.a., at Lade 1 (den nu nedrevne (øst-vest bygning) ”vil kunne blive op til 2 ½ etage og at Lade 2 (hvor parcelhuset var beliggende) umiddelbart vil skulle bibeholde en lavere højde, som de nuværende 1 ½ etagers længer. Det anføres endvidere: Kommunen bør være særlig opmærksom på at sikre, at bygningsmassen ikke vokser ud af de drøftede proportioner. Og yderligere: Længen ned mod vandet, Lade 2 bør så vidt muligt forskydes mod vest, væk fra fortidsmindet, som tidligere drøftet. Denne bygning er forskudt mod ØST og overskrider søbyggelinien med 4-5m, samt foreslås opført i 3 ½ etage eller 16,5 m over terræn!!
Det er afgørende for Slots-og kulturstyrelsens vurdering, at etape 1 (nedrivning) kun påbegyndes, hvis etaperne 2 og 3 bliver gennemført i direkte forlængelse heraf. Og senere i samme afsnit: Derfor opfordres kommunen til at udarbejde en samlet afgørelse for nedrivning og opførelse af bygninger, samt at indarbejde vilkår for projektets gennemførelse med klare tidsfrister.
1) Dvs. Kommunen giver nedrivningstilladelse uden sikkerhed for, at lokalplanforslag bliver godkendt. (medmindre byrådet
har til hensigt at tilsidesætte eventuelle indsigelser?)
2) Bygningshøjder eller bygningsvolumen er ikke i overensstemmelse med anbefalinger fra Slots- Kulturstyrelsen
3) Lokalplanen giver ikke handlepligt, og dermed IKKE pligt for ejeren til at gennemføre projektet.
Dvs. at ejer – principielt – kan gennemføre opførelsen af Lade 1 og 2 – uden nogen sikkerhed for, at resten af
byggeriet gennemføres!
PS.: Måske skulle man lige involvere Beredskabet m. h. t. redningsveje mv.
Min egen anbefaling:
1) Bygning mod Lilletorv tilpasses højde i f. t. omgivende bygninger (se gældende lokalplan fra 2018 (med tilhørende
dispensationer!)
2) Bygning (nu nedrevet - og benævnt Lade1), opføres i 1 ½ etage (som tidligere) i behørig afstand fra skel mod øst, så
fremtidig vedligeholdelse kan foregå fra egen matrikel
3) Bygning (nu nedrevet parcelhus) opføres i MAX 1 ½ etage og med en mindre bygningsbredde, hvilket også vil minimere
muligheden for indbliksgener til nabo mod Vest
4 Alle bygninger (undtaget lade 2) opføres i mursten og males gule. Herved fastholdes udtrykket om en gammel
købmandsgård.
Det er min forventning, at Byrådets medlemmer – også denne gang - vil handle ud fra indkomne synspunkter og indsigelser.
Mogens Stryger
Refshalevej 89
4930 Maribo
Seneste artikler
Som 12-årig stjal Kim farens oplukker: 41 år senere er det stukket helt af
Forskere: Den er ikke så farlig, som man tror
“Den sorteste dag i Nakskov”: Per så værftets fald på nærmeste hold
Landsbyer forvandlet til marked
Hans Ewald Hansen er død
Mest læste artikler
Stor udrykning til stranden
Voldsomt vejr: Kraftig regn og lokale skybrud
Mystisk scooter fundet i vejkanten: Kender du ejeren?
Hans Ewald Hansen er død
700 fyresedler ramte på én dag - og det blev dødsstødet