Sammenhæng lokalt-regionalt-nationalt-internationalt

De politiske partier har en sammenhængende struktur. Venstre er naturligt bundet sammen lokalt, regionalt, nationalt og internationalt. Ganske få problemer er alene et anliggende for kun det ene niveau, og jeg har svært ved at identificere problemer, som ikke hænger sammen og kræver en indsats på tværs.

Offentliggjort Sidst opdateret

Kommunernes og Regionernes økonomi er afhængig af forhandlinger med staten, hvorfor vi snakker sammen med vores repræsentanter i folketinget. I og med der ikke er fremsat forslag om en udligningsreform, vil vi selvfølgelig ikke indregne et fiktivt tal i budgettet, som borgerlisten f.eks gør.

Når flere skal flyttes ind i arbejdsfællesskabet kræver det en fælles indsats i både regering og folketing sammen med regioner og kommuner. Regeringen indfører et skatte og byrdestop, men det er lokalt der skal skabes vækst og udvikling.

Storstrømsbroen blev vedtaget efter fornemt samarbejde mellem partiernes repræsentanter lokalt, regionalt og nationalt. Og Femernforbindelsen er også begunstiget af samarbejde på tværs af 4 politiske niveauer, hvor lokallister ikke har en chance, men kun kan være medløbere på noget andre arbejder for og beslutter sig til.

Og den nuværende regering har hørt os og leveret i forhold til det, vi har brug for. PSO afgiften afskaffes til fordel for bl.a sukkerfabrikken. Tryghed for boligejerne om fremtidens boligskat. Færre punktafgifter. Flere penge til værdig ældrepleje. Flere penge til dagtilbud og 500 mio kroner til 120 folkeskoler hvoraf skoler i Guldborgsund er udpeget. Styr på tilstrømningen af udlændinge hvilket giver færre udgifter i kommune og Region. Lavere registreringsafgift som alt andet lige tilgodeser Lolland-Falster. 3 trepartsaftaler der bl.a sikrer flere praktikpladser. Fødevare og landbrugspakke som sikrer bedre rammevilkår for landbruget og dermed for Lolland-Falster. Udflytning af statslige arbejdspladser, og liberalisering af planloven så sommerhusejere kan leje sommerhuset mere ud, og pensionister kan bo i sommerhuset hele året efter 1 års ejerskab. Desuden er lånegrænserne ændret, så der kom gang i sommerhussalget hvilket tilgodeser Lolland-Falster.

Der er givet flere penge til sundhedsvæsenet, kræftplan 4 er vedtaget og der er indgået aftaler med de praktiserende læger om bedre lægedækning. Region Sjælland fastholder sygehusplanen med 4 akutsygehuse, herunder Nykøbing Falster sygehus selvom stærke kræfter i Næstved og Roskilde ønsker deres sygehus opgraderet, på bekostning af Nykøbing Falster sygehus.

Både stat og Regionen har en bredbåndspulje, så Danmark kommer i bedre balance.

Ovenstående er bare nogle eksempler på, hvor stærkt partierne står i forhold til at binde Danmark bedre sammen, og hvor svagt borgerlisterne egentlig står, og kun bliver de passive modtagere af andre's indsatser.