Nej tak. Sådan lød beskeden fra Guldborgsund Kommune til filmselskabet Monolit, da de bad om 250.000 kroner til en spillefilm, der skal optages i Nykøbing og fortælle en god historie fra Lolland-Falster. Et nej til økonomisk støtte, som er et nej til en oplagt mulighed for at sætte vores landsdel på verdenskortet.
Kommunen forklarer, at de ikke var overbeviste om filmens "positive sigte" for området. Ak ja.
Man er altså bekymret for, om en film, der portrætterer unge kvinders opvækst på Lolland-Falster, skulle stille kommunen i et uheldigt lys. Som om det værste, der kunne ske, er, at nogen ser os, som vi er - eller var.
Her er et tip: Gør det nu. For når store filmprojekter kigger mod provinsen, er der ikke kun tale om en midlertidig eksponering. Det er en branding-mulighed med langtidseffekt. Spørg i Varde, i Frederikshavn, i Ringkøbing, der alle har lagt kulisser til højt profilerede spillefilm.
Nuvel, måske det ikke har handlet om et samspilsramt ungdomsliv i en samspilsramt krog i 90’ernes Danmark - men er vores selvværd virkelig ikke større? Vi ved jo selv, vi kan meget mere.
Det virker som om, man bare stikker hovedet i jorden og så tror på, filmen ikke realiseres.
Tro i stedet på, at det kan blive stort og give vores landsdel et selvtillidsboost - ligesom andre områder, der har fået opmærksomhed gennem spillefilm. Har man ikke en brandingekspert ansat blandt kommunens 6.000 medarbejdere?
De 150 unge kvinder, der forventningsfulde stillede op til casting, ser heldigvis mere optimistisk på mulighederne. Ja, ja - de har ambitioner om at blive stjerner for en dag og tjene en skilling, men ser også ufiltreret igennem alt det, som tilsyneladende har forstyrret klarsynet for økonomiudvalget.
De unge ser ufiltreret igennem alt det, som tilsyneladende har forstyrret klarsynet for økonomiudvalget. Måske de tænker Boomer-råd og ikke byråd. Man forstår dem.
De unge ser ufiltreret igennem alt det, som tilsyneladende har forstyrret klarsynet for økonomiudvalget. Måske de tænker Boomer-råd og ikke byråd. Man forstår dem.
Måske de tænker Boomer-råd og ikke byråd. Man forstår dem.
150 unge fra Lolland-Falster, der tør drømme om at blive en del af noget større. Folketidende støttede selvfølgelig op, og opfordrede på vores TikTok-kanal alle til at melde sig til casting. Vi tror, det virkede.
Og så er der pengene. I en kommune hvor 172 millioner er et greb i skatteborgernes lomme, burde det være en smal sag at finde en kvart stang…
Filmproduktioner koster, men for os kan det være en investering. Monolit Film bringer et budget på 16 millioner kroner med sig. Penge, der også bruges lokalt til indtægt og glæde for butikker, hoteller og spisesteder. Når et filmhold rykker ind, er det ikke for at tage - det er for at bruge.
Kommunen burde gøre det samme. I stedet sender de et signal om, at Guldborgsund ikke tør tage chancer, ikke tør gribe muligheder. At vi hellere vil sidde på hænderne og vente på en film, der "garanteret" viser os i et skønmaleri. Sådan fungerer det ikke. Gode film skildrer virkeligheden. De fortæller historier, der rører, provokerer og inspirerer.
"Wannabe" har ambitioner og sigter efter de store festivaler - Cannes, Berlin, Venedig, Sundance. Hvis den når dertil, er det ikke bare en sejr for Monolit Film, men en kæmpe mulighed for at brande vores landsdel over for verden. Men Guldborgsund vil ikke være med.
Mens disse linjer skrives, tikker en mail ind fra Business Lolland-Falster - om en landsdel i udvikling, der mangler arbejdskraft. Kan I se sammenhængen?
