Velkomst til tilflyttere i kommunen den 27. oktober
Min mand og jeg vil gerne takke borgmesteren samt hele det team som har haft det store arbejde med at arrangere denne meget hyggelige velkomstfest for tilflytterne. Det var vellykket over al forventning.
Vi har ikke været forvænt med den slags i Frankrig, som vi flyttede til i 2000, da vi arvede en lille lejlighed ved Genèvesøen. Alle formaliteter var utroligt langsomme og meget besværlige og vi blev ikke lige godt behandlet alle steder af de offentligt ansatte.
Sikke en forskel da vi flyttede til Lolland ! Vi kendte godt Danmark, da vi havde boet i Rødovre i ca 40 år, men Lolland er jo noget helt andet end København. Vi har aldrig mødt så mange flinke og hjælpsomme mennesker som her. Jeg tænker på almindelige borgere men især på alle de ansatte i kommunen, som skal have megen ros. De damer i Borgerservice har altid været meget smilende og hjælpsomme og systemet med tidsbestilling og opdeling i forskellige områder (pas, kørekort, osv.) er effektivt og tidsbesparende.
Det hele fungerer så godt ikke mindst takket være den avancerede brug af Internet. Vi kan godt forstå at Danmark står på første pladsen i Europa på dette område.
Kort sagt er vi meget glade for at vi flyttede hertil. Vi kendte egnen i forvejen, da vi mellem 2000 og 2017 hver sommer har boet i vores sommerhus i Bredfjed. Derfor følte vi os næsten allerede hjemme i Rødby, inden vi bosatte os her.
Tak for i fredags og tak for muleposen med materialet om Lolland kommune. Det var en god og nyttig idé.
Francoise Andree Andersen
Jagten 13
4970 Rødby
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned