Flemming Christensen ved Sengekompagniets stand på markedspladsen. Under den sorte teltdug står de senge og andre varer, som han gerne ville vise frem for kunderne. Men blæsten har tvunget ham til at lukke luften ud af det oppustelige telt. Foto: Jakob Poulsen.
Den kraftige blæst gør det svært for de handlende på årets Dølle-marked.
I det mindste regner det ikke. Men det blæser kraftigt på årets Døllefjelde-Musse Marked, og det skaber udfordringer for en stor del af de handlende.
Det er ganske enkelt svært at have åbne telte og varer stående fremme, uden at noget af det pludselig blæser ned.
Det kan Kaj Thomsen, der sælger krydderier fra Bedste's Specialiteter, tale med om. Her har man været nødt til at sætte teltdug på i alle sider og næsten lukke teltet helt af.
-Vi vil helst have, at teltet er åbent, men det har vi prøvet, og så flyver hele lortet. Omsætningen falder nok 25 procent på grund af det, men de, der vil, skal nok finde os alligevel.
- Vi har været her i 30 år, og det er ikke første gang, det blæser hernede.
Annonce
Teltdugen til venstre i billedet skulle slet ikke være der, men på grund af den kraftige blæst var Kaj Thomsen (forrest i højre side af billedet) nødt til at sætte den på, så teltet blev lukket i alle sider. Foto: Jakob Poulsen.
Telt erstattes med presenning
Et andet sted på markedspladsen står Flemming Christensen. Han er indehaver af Sengekompagniet og skulle egentlig fremvise nogle af de senge, firmaet tilbyder.
Men fredag formiddag kunne han ikke fremvise andet end firmabilen. For det oppustelige telt, som firmaet havde medbragt til markedet, har de været nødt til at lukke luften ud af igen, så det ligger bare som en dug henover alle varerne.
-Det er for farligt at have stående, så vi har været nødt til at lukke luften ud, så nu er vi ude i et af de lokale byggemarkeder for at finde en presenning, vi kan sætte op i stedet.
- Og så håber vi, at vi kan få vores eget telt op i morgen eller på søndag.
- Lige nu er muligheden for at sælge noget jo lig nul, lyder det fra Flemming Christensen, som dog tager det hele med ophøjet ro.
- Vi har ikke været her før, men vi har haft stor succes med at være på andre markeder, så nu prøver vi også her, slutter han.
Seneste artikler
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie