Smagfuldt gensyn: Nu vender den tilbage
Igen i år kan man regne med masser af Dølle-pølser på grillen. Arkivfoto: Anders Knudsen
Anders Knudsen
Efter at have fået pølser fra Slagter Zangenberg i 2024 går Dølle i år tilbage til den tidligere leverandør af Dølle-pølsen.
Intet Dølle uden en Dølle-pølse.
Når du i år sætter tænderne i den grillede herlighed, vil du formentlig bemærke, at noget er anderledes - men også velkendt.
Dølle har nemlig besluttet at gå tilbage til den tidligere leverandør. Sidste år havde Slagter Zangenberg, der har lokaler i Vordingborg og Falkerslev, ellers overtaget opgaven med at levere Dølle-pølsen.
Ensartethed
Men nu er det igen Hvidebæk Slagteri og Pølsefabrik, der har fået opgaven, fortæller Dølle-formand Per Hansen.
- Det er af hensyn til kapacitet på produktion og ensartethed. Derfor går vi tilbage til pølsen, som vi kender den, siger Per Hansen
Han forklarer, at Dølle i løbet af alle markedsdagene sælger tre et halvt ton pølser.
- Det er en beslutning, vi har taget. Han (Slagter Zangenberg, red.) ville selvfølgelig gerne levere pølsen, og vi ville også helst gerne have et lokalt produkt. Men vi skal også sikre, at vi leverer det samme produkt til hver enkelt gæst, så det handler om at sikre det bedst mulige for gæsterne. Vi skal sikre et ensartet produkt, siger han.
Dog forklarer formanden, at han, trods manglende ensartethed, var godt tilfreds med pølserne i fjor.
- Selve produktet var der ikke noget galt med, og vi ville helst de lokale. Men det er bare en stor skala og kræver en stor kapacitet. Der tror vi mere på Hvidebæk, siger han.
Han fortæller, at prisen forbliver den samme - 55 kroner for en Dølle-pølse.
Seneste artikler
Ida er den eneste kvinde af sin slags på Sydhavsøerne
NFH kollapser mod nordmænd
Frygtede han var sprængt i stykker: Glemte alt i kaoset
Yngve overlevede flammerne, men slap aldrig mørket
Nu er borgerne til nyt udvalg fundet
Mest læste artikler
Live: 58-årig dømt for at groome, voldtage og true plejedatter
Fyringschok: 11 ansatte står til at miste jobbet
Finn og Ciuk sælger restauranten: Tør ikke løbe en risiko
Stjal diesel for knap 10.000 kroner: - De skulle have et lag pisk og så i en gabestok
Har du tjekket kuponen? To lottovindere fra samme by får stor gevinst