1,7 millioner danskere har tjekket årsopgørelsen
Danskere har ventet i timelange digitale køer på at tjekke deres årsopgørelse, som der blev åbnet for fredag.
Over 1,7 millioner danskere har tjekket, om de skal betale eller have penge tilbage i skat. Det meddeler Skat søndag morgen på Twitter.
Skat åbnede for tjek fredag aften, og siden har der været pres på hjemmesiden med timelange køer for at komme til. Allerede lørdag aften havde over en million tjekket årsopgørelsen.
Det har været lettest at komme til i de tidlige morgentimer, mens ventetiden op ad dagen lørdag var helt oppe at ramme fire timer.
Medarbejdere fra Skat har også haft travlt med at besvare henvendelser via Facebook og Twitter. Sidst på eftermiddagen lørdag var det kommet over 2500 henvendelser alene via Facebook.
Der er som regel flest, der har betalt for meget i skat, end skatteydere der har betalt for lidt.
I alt 4,4 millioner danskere kan tjekke deres årsopgørelser. Sidste år fik 3,4 millioner skatteydere i alt 17 milliarder kroner tilbage i skat, mens omkring en million skatteydere skyldte seks milliarder kroner i restskat, da regnskabet blev gjort op sidst i marts 2015.
Har man ændringer til sin årsopgørelse, skal det indberettes inden den 1. maj 2016 for at komme med på årsopgørelsen for i år.
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned