Postselskabet Posten Norden var under hårdt pres i 2009 og forventer nu, at der skal nedlægges i alt 2000 stillinger i år. Brev- og pakkemængder går ned, og kunderne skifter til elektroniske forsendelser.
Posten Nordens administrerende direktør, Lars G. Nordström, forklarer, at man har sat ca. 840 millioner kroner af til omstruktureringer i 2010.
- I 2009 gik vi totalt set net med omkring 4000 stillinger. Så mange bliver der ikke tale om i år. Men tallet for hensættelser indikerer måske 2000 stillinger, siger han til Ritzau.
Lars G. Nordström ser mange gode tegn for postvirksomheden, selv om der i 2009 var tilbagegang på alle forretningsområder.
- Trods nedgangen ser vi en højere kvalitet i vores udbringning af post, højere tilfredshed blandt kunder og medarbejdere samt et bedre image for virksomheden, konstaterer den svenske postchef.
Samtidig peger han på, at man i løbet af året har drevet fusionsprocessen frem og sat både budget og forretningsplan på skinner.
Posten Norden uddeler ca. 1,1 milliard kroner i udbytte til ejerne, hvilket fordeles med 40 procent til den danske stat og 60 procent til den svenske side.
- Trods dette og hensættelserne er der fortsat tale om et finansielt stærkt selskab, understreger Lars G. Nordström.
Han glæder sig over, at man med den nordiske fusion har fået skabt et stort og stærkt selskab, som også har ressourcerne til for eksempel opkøb, hvis tiden på et tidspunkt bliver mere oplagt til det.
Omsætningen gik sidste år 7 procent ned til ca. 34 milliarder kroner. Driftsresultatet nåede blot ca. 216 millioner kroner, blandt andet på grund af de store hensættelser til omstruktureringer.
/ritzau/
Seneste artikler
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie