Adidas fortsætter sit stærke indtog i Kina og USA
Adidas har hævet salget i Kina og Nordamerika markant hen over det seneste år med Kasper Rørsted i spidsen.
Danske Kasper Rørsted fortsætter som administrerende direktør med at trække omsætningen og overskuddet hos den tyske sportsgigant Adidas i opadgående retning.
Selskabet har torsdag offentliggjort regnskabet for tredje kvartal, og det viser en omsætningsvækst på ni procent, mens nettoresultatet steg med hele 36 procent i forhold til samme periode sidste år.
Det er blandt andet fremgang på vigtige markeder som Kina og USA, der er med til at sikre de pæne tal.
I Kina lyder fremgangen på 28 procent, mens amerikanerne købte 23 procent mere.
Det er blandt andet løbe- og fritidstøj samt retro-sko, der sælger rigtigt godt.
Til gengæld falder salget af fodbold- og basketballtøj, ligesom Reebok-brandet - som Adidas købte i 2005 - fortsat har det svært, mens man omstrukturerer forretningen.
Og så er der store udfordringer i Rusland, hvor faldende forbrugertillid sætter sig i salgstallene, der er det faldet med 17 procent.
Fremgange hos Adidas står i kontrast til ærkerivalen Nike, der i september rapporterede sin sløjeste salgsvækst i syv år.
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned