Aioli trukket tilbage på grund af listeria-fund
Selskabet Eksotiske Delikatesser trækker hvidløgsmayonnaise tilbage efter fund af listeria.
Selskabet Eksotiske Delikatesser trækker et aioli-produkt tilbage på grund af fund af listeria. Det oplyser selskabet i en meddelelse.
Aiolien, der er en hvidløgsmayonnaise, er solgt i 18 butikker - herunder en Brugsen, tre Meny, en Spar og en Min Købmand. Varen er også solgt i 12 Løvbjerg-butikker.
Butikkerne er spredt i hele landet fra Frederiksværk og Taastrup i øst til Nykøbing Mors og Struer i det nordvestlige Jylland.
Produktet er en aioli på 160 gram, der er pakket 15. marts og har en holdbarhed til 19. april i år.
Hvis man har en sådan aioli stående, kan man kassere den eller levere den tilbage til butikken, man har købt den i.
Ifølge producenten er der risiko for meningitis, sjælden blodforgiftning, hovedpine, feber og symptomer.
En listeria-infektion er en fødevarebåren sygdom. Den skyldes en infektion med bakterien listeria monocytogenes. Listeria smitter ikke fra person til person og findes i hele verden.
Hvis man har et svækket immunsystem, er der risiko for at blive alvorligt syg med listeriose, hvor dødeligheden er cirka 25 procent.
Hvis man har fået en listeria-infektion, skal den behandles med antibiotika.
I 2014 blev der fundet store mængder listeria-bakterier hos en virksomhed, der solgte rullepølser.
Dengang resulterede det i 17 dødsfald, og 41 mennesker blev smittet.
Seneste artikler
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie