Aldi trækker sig ud af Danmark: Konkurrent overtager 114 butikker

Aldi lukker i Danmark. Arkivfoto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix


Aldi lukker sine butikker i Danmark og vil i stedet fokusere på otte andre europæiske markeder.

Offentliggjort Sidst opdateret

Den tyske dagligvarekæde Aldi trækker sig fra det danske marked. Rema 1000 overtager 114 af Aldis 188 butikker i Danmark, skriver Rema 1000 i pressemeddelelse.

Aldi lukker eller sælger de resterende butikker i løbet af 2023.

Beslutningen er taget som led i en transformationsstrategi, hvor man vil fokusere på de øvrige otte markeder i Europa, hvor Aldi oplever stor vækst og "ser et langsigtet potentiale", lyder det i pressemeddelelsen.

- Aldi åbnede i Danmark i 1977 som den første discountkæde inden for dagligvarer og tjente som en kæmpe inspiration for vores ejer, Odd Reitan, da han åbnede den første REMA i Trondhjem i 1979.

- Så det er med lige dele ydmyghed og stolthed, at vi nu får lov at bære fanen videre, siger Henrik Burkal, administrerende direktør i Rema 1000 Danmark.

Med opkøbet bliver det muligt for Rema 1000 at oprette flere butikker rundt om i landet.

Finn Tang, der er administrerende direktør for Aldi Danmark kalder det en "vanskelig men nødvendig strategisk beslutning" at forlade det danske marked.

- Det er en beklagelig beslutning for mange af vores loyale og dygtige medarbejdere, som udgør rygraden i Aldis danske forretning, og vi vil gøre vores yderste for at sikre dem den bedst tænkelige fremtid, siger han.

Cirka 1600 af Aldis 2800 danske medarbejdere overgår til Rema 1000 som led i opkøbet. Bliver nogle af de butikker, der ikke er blevet opkøbt, opkøbt af andre butikker, vil endnu flere medarbejdere kunne få et job der, hedder det i pressemeddelelsen.

Desuden bliver der oprettet en jobbørs for Aldi-medarbejdere, der ikke bliver overført til Rema.

De 114 butikker, der er omfattet af opkøbet, vil forblive åbne, ind til overgangen til Rema 1000. Overtagelsen er betinget af, at konkurrencemyndighederne godkender opkøbet.

 Disse Aldi-butikker bliver til en Rema 1000  

Aalborg, Dannebrogsgade 58

Aabybro, Vestergade 2

Aabyhøj, Carit Etlarsvej 1

Aarhus: Paludan-Müllers vej 26 og Runevej 4

Allerød, Bjarkesvej 1

Allingåbro, Rougsøvej 47b

Assens, Nørre alle 12

Bjerringbro, Torvegade 5

Blokhus, Stenmarksvej 1

Brande, Chr. Bergsvej 2

Brønderslev, Østergade 38

Brøndby, Nygårds plads 1a

Brønshøj, Frederikssundsvej 131-135

Brørup, Nørregade 100

Ebeltoft, Maltvej 2

Esbjerg: Guldager Skolevej 5, Tarphagevej 11 og Strandby Kirkevej 88

Faaborg, Assensvej 2-4

Farsø, Holmevej 3

Faxe, Rådhusvej 85

Fredensborg, Wendorfsvej 2

Fredericia, Strevelinsvej 3

Fredericia, Vejlevej 32

Frederiksberg, Roskildevej 46

Frederikshavn, Gl. Skagensvej 101

Frederikshavn, Gærumsvej 35

Give, Hjortsvangen 29

Glostrup, Hovedvejen 140

Grenå, Søndergade 10

Haderslev, Erlev Bjerge 60

Haderslev, Laurids Skaus Gade 19

Hadsund, Broparken 2

Hals, Midtergade 23

Hanstholm, Bytorvet 57

Harboøre, Lemvigvej 11

Haslev, Grønlandsgade 4

Hedehusene, Hovedgaden 407

Helsinge, Bymosevej 9b

Helsingør, Egevænget 3

Herfølge, Pogebanken 2

Herning, Dæmningen 11

Herning, Laust Kristensens Plads 1

Herning, Valløvej 2

Hirtshals, Nørregade 18

Hobro, Banegårdsvej 4

Holbæk, Borgmester N. E. Hansensvej 3

Horsens, Sundvej 109

Holstebro, Herningvej 52

Holstebro, Vester Skolevej 2

Hundested, Strandvejen 18

Hvide Sande, Parallelvej 65

Hvidovre, Hvidovrevej 344

Ishøj, Vejlebrovej 21

Jægerspris, Hovedgaden 36

Kalundborg, Sct. Jørgensbjerg 39 og 43

Karlslunde, Ræveholmsvej 57

Kerteminde, Nordre Ringvej 50

Kgs. Lyngby, Lundtofteparken 45

Korsør, Tårnborgvej 22

København: Adelgade 1, Kastrupvej 50, Messinavej 2, Tingvej 2-4, Rejsbygade 8 og Østbanegade 129

Lystrup, Sønderskovvej 4

Løgstør, Limfjordsvej 2

Maribo, Brovejen 30

Middelfart, Odensevej 77

Nakskov, Løjtoftevej 4

Nyborg, Vestergade 41

Nykøbing Falster: Møllebakken 1 og Østerbrogade 147

Nykøbing Sjælland, Egebjergvej 1

Næstved: Snerlevej 2 og Ved Åsen 2

Nørresundby, Hjørringvej 56 og Viaduktvej 7-9

Odense: Grønløkkevej 7, Kochsgade 121, Hjallesevej 140 og Rugårdsvej 455

Ringe, Odensevej 46-48

Ringkøbing, Skolevænget 30

Ringsted, Køgevej 38

Risskov, Kamma Klitgårds Gade 47

Roskilde, Søndre Ringvej 24a

Rudkøbing, Grønnegården 7

Rungsted, Bolbrovej 60-62

Rødovre, Slotsherrens Vænge 3b

Sakskøbing, Nykøbingvej 45

Skagen, Chr. X's Vej 12

Skibby, Hovedgaden 1b

Slagelse, Ndr. Ringgade 24

Solrød, Jersie Center 2

Sorø, Holberg Arkaden 4

Stege, Vasen 2

Store Heddinge, Rengegade 31

Struer, Holstebrovej 21-25

Støvring, Hobrovej 56

Svendborg, Nyborgvej 99

Sæby, Sophus Falksvej 4

Sønderborg, Grundtvigs plads 6

Thisted, Simons Bakke 70-74

Tønder, Kongevej 1

Vedbæk, Baneskellet 1

Vejen, Askovvej 6a

Vejle, Jyllandsgade 6

Viborg, Koldingvej 61-69

Vojens, Rådhuscentret 19

Vordingborg, Bryggervangen 4

Væggerløse, Stovby Ringvej 5

Kilder: Rema 1000.