Analytiker: Apple får svært ved at overraske igen
Per Hansen, der er investeringsøkonom hos Nordnet, forventer intet stormløb på Apple-aktien onsdag.
Onsdag aften har Apple endnu engang inviteret hele verden med til lanceringen af en række nye produkter, og som altid er begivenheden omgivet af nysgerrighed over, hvad it-giganten fra Californien nu har fundet på.
Men man skal ikke sætte næsen op efter teknologiske kvantespring denne gang, vurderer investeringsøkonom Per Hansen fra Nordnet.
Han ser ikke ret mange tegn på, at Apple-aktien kan ryge i vejret oven på den stort anlagte event i San Francisco, der begynder klokken 19 dansk tid.
- De investorer, der forventer en revolution og at blive taget med storm, bliver nok skuffede.
- Vi kommer næppe til at se noget, som kaster en kursstigning på fem og ti procent af sig.
- Vi er kommet derhen, hvor Apple er blevet offer for sin egen succes. Der er enorme forventninger til deres lanceringer, og det gør det i sig selv svært at overraske positivt, siger Per Hansen.
Han noterer sig, at Apple de seneste år har foretaget en bevægelse mod at være en mere moden virksomhed med mere moderat vækst.
Det er en omstilling, som har været svær for investorerne at vænne sig til, og det har også sendt kursen på slingretur. Måske en smule uberettiget, mener Per Hansen.
- Apple tjener jo fortsat masser af penge, selv om man i første kvartal i år for første gang i mere end 10 år oplevede indtjeningsnedgang.
- Det betyder jo bare i Apple-henseende, at man ikke har sat nye kursrekorder i et stykke tid.
- Men sammenlignet med, hvordan de øvrige amerikanske aktier har klaret sig og det udbytte, der er udbetalt, er det jo ikke så skidt endda, siger han.
Apple forventes på præsentationen blandt andet at fremvise næste - og syvende - generation af Iphone-telefoner.
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned