Omkring 250 ansatte i Billund Lufthavn accepterer et overenskomstilbud fra ledelsen, som de ellers fredag nedlagde arbejdet i protest mod.
Alle overenskomstansatte medarbejdere får en lønstigning svarende til 2,5 procent for fuldtidsansatte. Det er 533 kroner mere om måneden. Billundfolkene får hermed stadig omkring tyve kroner mindre i timen end deres kolleger i lufthavnene i Aalborg og Århus, siger fællestillidsmand, Mads Bay.
- Vi har nu været ude og ryste sablen og vise, at vi er utilfredse med så stor en lønforskel. Men vi har opnået at få opmærksomhed for det og dermed støbt fundamentet for de næste overenskomstforhandlinger. Og det har ledelsen mulighed for at indrette budgettet efter, siger fællestillidsmanden.
Han konstaterer, at fagbevægelsens strategi med, at lokale lønforhandlinger skal opveje lave lønstigninger i de centrale forhandlinger er svære at få noget ud af i praksis.
- Det er ikke altid så nemt, som fagforbundene gør det til, siger Mads Bay.
Trods arbejdsnedlæggelsen blandt portører og sikkerhedspersonale og andre har lufthavnsledelsen kunnet afvikle trafikken af fly planmæssigt ved hjælp af ledelsesansatte.
/ritzau/
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned