Antallet af kontanthjælpsmodtagere er på det laveste i 13 år
Der var ved udgangen af marts 111.500 modtagere af kontanthjælp. Det er et fald på 9400 over det seneste år og det laveste antal siden 2008. Foto: Ida Guldbæk Arentsen/Ritzau Scanpix
Ida Guldbæk Arentsen/Ritzau Scanpix
Forlænget dagpengeperiode betyder ifølge økonom, at færre er gået fra dagpenge til kontanthjælp.
Antallet af kontanthjælpsmodtagere er faldet til det laveste niveau i 13 år. Det viser tal fra Danmarks Statistik.
Der var ved udgangen af marts 111.500 modtagere af kontanthjælp. Det er et fald på 9400 over det seneste år.
Det kan synes paradoksalt, at der har været et fald under coronakrisen.
Årsagen til faldet skal ifølge Niklas Praefke, cheføkonom hos organisationen Lederne, ses i sammenhæng med, at dagpengeperioden har været suspenderet under coronakrisen. Det har betydet, at færre er faldet ud af dagpengesystemet.
- Der er blevet sat prop i overgangen fra dagpenge til kontanthjælp. Folk er altså blevet i dagpengesystemet i stedet for at ryge hen i kontanthjælpssystemet.
- Når anciennitetstællingen atter genoptages, vil det igen betyde, at personer opbruger dagpengeretten og vil komme på kontanthjælp i stedet.
- Det vil alt andet lige betyde et lidt større antal kontanthjælpsydelsesmodtagere, siger han i en kommentar.
Samtidig påpeger han, at ordningen for lønkompensation også har sikret, at færre har mistet deres job og er endt på kontanthjælp.
Tallene fra Danmarks Statistik dækker over en række ydelser - primært kontanthjælp, uddannelseshjælp integrationsydelse.
Hos tænketanken Arbejderbevægelsens Erhvervsråd påpeger cheføkonom Erik Bjørsted, at man skal være opmærksom på, at faldet i kontanthjælpsmodtagere også kan dække over, at nogen helt er faldet ud og ikke modtager ydelser.
Samtidig påpeger han, at langtidsledigen er steget under coronakrisen.
- Andelen af ledige, som er langtidsledige, er på samme niveau som i kølvandet på finanskrisen, og flere af de langtidsledige kan med tiden ende i kontanthjælpssystemet.
- Genopretningen bliver ikke automatisk til en jobfest for dem på kanten af arbejdsmarkedet, siger han i en skriftlig kommentar.
Seneste artikler
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie