Verdens finansielle markeder har vejet den økonomiske redningsplan til Grækenland og fundet den for let.
Det mener Australien premierminister, Kevin Rudd, der bygger sin udtalelser på de store fald, som verdens børser oplevede torsdag og fredag.
- Finansmarkederne har dømt redningsplanerne til at være utilstrækkelig, siger Rudd.
Det australske aktiemarked faldt næsten tre procent ved åbningen af børsen fredag morgen. Samme tendens sås på de asiatiske, amerikanske og europæiske børser.
Analytikere siger, at det var bekymring for den økonomiske situation i Grækenland og i eurozonen, der har udløst tumulten på aktiemarkederne.
Eurolandende er trådt til for at hjælpe den gældsplagede græske økonomi. Landende og Den Internationale Valutafond (IMF) har fremlagt en hjælpepakken, der omfatter en kæmpe økonomisk lånepakke til grækerne på 110 milliarder euro - over 800 milliarder kroner.
Som en forudsætning for pakken fra eurolandene og IMF er, at Grækenland selv gennemfører massive besparelser.
Landet har netop godkendt en sparepakke, der indeholder en række drastiske nedskæringer. Målet er at bringe underskuddet, der sidste år var på 13,6 procent af BNP, ned på tre procent i 2014.
/ritzau/AFP
Seneste artikler
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie