Avis: Arla vil sælge Rynkeby fra i milliardhandel
Avis: Arla vil sælge Rynkeby fra i milliardhandel Foto: POLFOTO/Carsten Andreasen
POLFOTO/Carsten Andreasen
Juicefabrikanten Rynkeby, der i 17 år har været ejet af Arla, kommer efter alt at dømme på nye hænder.
Arla er i gang med at lede efter en køber til den kendte juiceproducent Rynkeby, der siden 1998 har været ejet af mejerikoncernen.
Det erfarer Jyllands-Postens erhvervsmedie Finans.
Ifølge mediet har Arla for nylig holdt en såkaldt beauty contest (skønhedskonkurrence, red.), hvor investorer fra Danmark og Norden har givet deres bud på, hvordan Rynkeby skal sælges fra - og hvad der skal stå på prisskiltet.
Flere kilder oplyser, at prisen ventes at komme til at ligge på mellem 1,0 og 1,5 milliarder kroner, hvilket vil gøre det til et af de største frasalg for Arla de senere år.
Koncernen er i gang med at trimme kerneforretningen og solgte sidste år også emballageproducenten Danapak samt Dairy Fruit fra.
Salget af Rynkeby sker samtidig med, at Arla er under hårdt pres fra landets kriseramte mælkebønder, der som andelshavere i selskabet lider voldsomt under de historisk lave mælkepriser.
Ifølge Kjartan Poulsen, der er formand for Danske Mælkeproducenter, vil bønderne kræve andel i gevinsten fra et eventuelt salg.
- På bundlinjen bløder vi alle sammen. Derfor bør det komme ejerne til gode, hvis Arla frasælger forretninger, herunder Rynkeby, siger han til Finans.
Indtil nu har Arla ikke valgt en investeringsbank til at stå for salget, men flere kilder bekræfter, at de har budt på afhændelsen af Rynkeby.
Pressechef hos Arla Theis Brøgger siger til avisen, at virksomheden ikke har nogen kommentarer til sagen.
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned