Fyringen af den tidligere DSB-direktør Søren Eriksen er et faktum. DBS oplyste i går, at det var en enig bestyrelse, der står bag fyringen.
Men det medarbejdervalgte bestyrelsesmedlem Flemming Rasmussen, der er formand for Fællesorganisationen Jernbanedrift, siger nu, at det er så som så med enigheden.
- Håndværkerne i DSB, organiseret i FO Jernbanedrift, er stærkt utilfredse med, at DSB's bestyrelse har tilsidesat medarbejdernes repræsentanter i DSB-bestyrelsen i spørgsmålet om afskedigelsen af Søren Eriksen, oplyser Flemming Rasmussen i en pressemeddelelse.
Søren Eriksen blev fyret på gråt papir den 17. marts, men de tre medarbejdervalgte bestyrelsesmedlemmer blev blot underrettet om fyringen telefonisk.
- At tilsidesætte medarbejderrepræsentanterne er en grov overtrædelse af god selskabsledelse, og en sådan fremfærd må vi på det skarpeste tage afstand fra, understreger Flemming Rasmussen.
- I offentligheden er det fremstillet, som om det var en enig bestyrelse, hvad det ikke var, påpeger han.
Bestyrelsen i DSB oplyste tirsdag, at de tre medarbejderrepræsentanter har taget beslutningen om fyringen til efterretning.
- Der er enighed om, at fremgangsmåden i beslutningsprocessen frem mod afskedigelsen af Søren Eriksen ikke har været fuld tilfredsstillende, oplyser DSB.
/ritzau/
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned