Aarhus Lokalbank har stævnet Dansk Aktionærforening og foreningens direktør, Charlotte Lindholm. Det sker på baggrund af særdeles kritiske udtalelser fra Charlotte Lindholm om banken.
Hun har blandt andet udtalt, at der er tale om banditter i habitter, der har stjålet fra aktionærerne og forsøgt at skjule det.
- Hele branchen kan ikke leve med, at det er tyveknægte, der sidder i toppen af selskaberne i bankerne, lød det videre fra aktionærformanden.
De grove ord er faldet lokalbankens direktion for brystet.
- Vi er ikke sarte, og vi går ind for en fri debat. Men der er grænser for, hvilke beskyldninger vi vil udsætte banken for uden at tage til genmæle, siger bankdirektør Per Hermansen, Aarhus Lokalbank.
Han mener, at der er tale om "ærekrænkende beskyldninger".
- Det er ikke bare injurier, men også en helt forfejlet sammenligning, da vi driver en solid bank, og vi har under ingen omstændigheder gjort noget ulovligt, siger bankdirektøren.
Banken har de senere uger været i fokus for en række kritiske artikler i dagbladet Børsen, blandt andet vedrørende en incitamentsordning for de ledende medarbejdere.
/ritzau/
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned