Bavarian Nordic giver underskud i venteår
Bavarian Nordic må som ventet notere sig et gedigent underskud for årets ni første måneder i stille år.
Ganske som varslet må Bavarian Nordic se pengene trille ud af selskabet i år. Selskabet, der producerer vacciner og udvikler lægemidler mod kræft, har et år uden store ordrer.
Derfor er udgifterne også betydelig højere end indtægterne, mens ledelsen fokuserer på andet end årets hul i kassen.
- Den nylige indsendelse af registreringsansøgningen i USA for vores koppevaccine afspejler styrken og kompetencerne i Bavarian Nordic i dag.
- Som vi med stolthed anvender i videreførelsen af vores teknologi til udvikling af nye vacciner til de udækkede medicinske behov, der fortsat findes inden for både infektionssygdomme og kræft, skriver administrerende direktør Paul Chaplin i regnskabet.
Omsætning i årets første ni måneder lød på 319 millioner kroner for Bavarian Nordic, mens driftsresultatet før renter og skat - EBIT - lød på et tab på 261 millioner kroner.
Bavarian Nordics indtægter kommer gerne i store klumper, når regeringer lægger ordrer eller udviklingspartnere belønner selskabet for fremskridt i udviklingen af lægemidler.
Det var der mere af sidste år, hvor omsætningen i årets første ni måneder lød på 1,3 milliarder kroner og driftsresultatet på 531 millioner kroner.
Bavarian Nordic forventer ikke, at der kommer store summer ind resten af året og ser en omsætning for hele 2018 på 500 millioner kroner og et driftstab på 385 millioner kroner.
Seneste artikler
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie