Bavarian Nordic tror på fremgang efter smalt overskud
Bavarian Nordic tror på et pænt trecifret millionoverskud i 2017, efter at regnskabet lige præcis løb rundt sidste år. Foto: Polfoto/Davali Philip
Polfoto/Davali Philip
Bavarians Nordics forretning løb kun lige rundt i 2016. Men ledelsen forventer, at det bliver bedre i år.
Helt som forventet blev 2016 ikke noget guldrandet år for biotekselskabet Bavarian Nordic.
Selskabets ledelse havde på forhånd bebudet et nulresultat, og det var ikke helt skævt vurderet.
Årsregnskabet, der er offentliggjort onsdag, viser et resultat før renter og skat på beskedne 33 millioner kroner.
Til gengæld forventer selskabet i år til gengæld at realisere et overskud på 350 millioner kroner.
Det skyldes blandt andet, at man regner med at få 399 millioner kroner ind i forudbetaling fra partneren Bristol-Myers Squibb, som man samarbejder med omkring kræftmidlet Prostvac.
Sidste år omsatte Bavarian Nordic for lige godt en milliard kroner. Langt hovedparten af salget stammer fra koppevaccinen Imvamune, hvor den amerikanske regering er den klart største aftager.
Selskabets fremtidshåb knytter sig foruden Prostvac blandt andet også til forskningsprojekter omkring en ebolavaccine og en vaccine mod hpv, livmoderhalskræft.
Endelig vil selskabet i år også få afgørende studieresultater fra forsøg med luftvejsvaccinen RSV.
I budgettet for 2017 er det forventet, at selskabet bruger 425 millioner kroner på forskning og udvikling.
Seneste artikler
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie