Billig olie holder inflation nede på en halv procent
Forbrugerpriserne i Danmark er stadigvæk i den lave ende takket være den lave oliepris.
Det er fortsat billigt at være forbruger i Danmark, viser september måneds forbrugerprisindeks fra Danmarks Statistik.
Det siger nemlig, at priserne kun er steget med 0,5 procent i forhold til samme måned sidste år.
Årsagen er den lave oliepris, der har betydet, at priserne på benzin, fjernvarme og fyringsolie trækker det samlede indeks i nedadgående retning.
Trækker man således energi og ikke-forarbejdede fødevarer ud af indekset, bliver den såkaldte kerneinflation 1,2 procent.
Som udgangspunkt er den lave inflation positiv for dansk økonomi, mener privatøkonom Las Olsen fra Danske Bank.
Lønvæksten på det private arbejdsmarked er i øjeblikket 1,5 procent om året, så lønningerne stiger altså klart mere end priserne.
- Det betyder, at en typisk dansk familie har knap 400 kroner mere at gøre godt med om måneden i år end sidste år, og det er også derfor, vi for tiden ser vækst i privatforbruget, skriver han i en analyse.
Hos Nykredit forventer chefanalytiker Tore Stramer dog, at inflationen vil stige den kommende tid.
- Det skyldes hovedsageligt, at svækkelsen af den handelsvægtede danske krone isoleret set vil trække importpriserne op.
- Dertil kommer, at basiseffekter fra sidste års massive fald i særligt oliepriserne så småt vil bremse faldet i inflationen hen i mod afslutningen af året, skriver han.
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned