Bilredaktør: Volvos fartbegrænsning giver billigere biler
I mange år har tyske bilproducenter haft en gentlemanaftale om, at deres biler er blevet elektronisk begrænset til 250 km/t. Og Volvo kan sagtens finde på at gå endnu længere i fremtiden, mener bilredaktør Søren W. Rasmussen. (Arkivfoto). Foto: Fabian Bimmer/Reuters
Fabian Bimmer/Reuters
Volvos fartbegrænsning på 180 km/t på deres biler fra 2020 kan give billigere biler, vurderer bilredaktør.
Det vil give billigere biler i fremtiden, når producenter som Volvo vælger at sætte en lavere hastighedsbegrænsning på deres biler. Det vurderer Søren W. Rasmussen, der er bilteknisk redaktør på FDM's medlemsblad Motor.
- Det er en hjælp til forbrugerne. Når man bygger biler, der ikke kan køre helt så stærkt, så bliver de billigere at producere og dermed billigere at købe, siger han.
Bilproducenten Volvo oplyser mandag, at alle nye modeller fra 2020 får en hastighedsbegrænsning på 180 km/t.
Ifølge Søren W. Rasmussen er det primære formål med tiltaget at tage ansvar.
- Man har meldt sig ud af ræset om at kunne køre stærkt. Man kan jo altid lige slå konkurrenten med en kilometer eller to på topfarten.
- Men der har de så valgt at gå den anden vej ved at sige, at det her handler ikke om at skulle være hurtigst, stærkest eller størst, men om at tage ansvar med hensyn til sikkerhed og miljø, siger Søren W. Rasmussen.
Han vurderer, at Volvos tiltag er begyndelsen på en kommende tendens.
For de biler, vi kommer til at køre med i fremtiden, er nemlig elbiler, lyder det.
- De har mange fordele, men de har også den ulempe, at hvis man kører stærkt, så suger bilen simpelthen strømmen ud af batteriet så hurtigt, at man ikke er sikker på at kunne nå helt frem.
- I takt med at der kommer flere elbiler, så kommer vi til at se en begrænsning i bilernes topfart, siger Søren W. Rasmussen.
I mange år har tyske bilproducenter haft en gentlemanaftale om, at deres biler er blevet elektronisk begrænset til 250 km/t. Og Volvo kan sagtens finde på at gå endnu længere i fremtiden, mener den biltekniske redaktør.
Men det er en svær afvejning.
- Der er kundegrupper til biler, der kan køre stærkt, og biler, der skal være grønne. Og det her er nok et forsøg på at lægge sig behændigt midtimellem, siger Søren W. Rasmussen.
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned