Bitter strid om ejerskab og roe-aftale
Jørn Dalby. Arkivfoto Foto: Anders Knudsen
Anders Knudsen
Forhandlinger mellem roe-dyrkere og Nordic Sugar er stødt på grund.
- Det her kan trække langt ud. Meget langt ...
Sådan lyder meldingen fra Jørn Dalby, formand for Danske Sukkerroedyrkere, som netop har meddelt, at man er gået helt i stå i forhandlingerne med Nordic Sugar om en ny såkaldt brancheaftale.
Det er spørgsmålet om ejerskabet af - og muligheden for at handle - sukkerkontrakter, der fører til bitter strid mellem parterne. Ingen ser ud til at rokke sig.
- Vi fortsætter med alle midler kampen for at bevare vores nuværende system, siger Jørn Dalby, som også peger på, at man måske vil bringe myndighederne ind i striden.
Nordic Sugar står på sin side lige så stejlt på, at man vil have en ny ordning - uden dyrkernes ejerskab til roe-leverancerne.
- Vi var optimister for nogle måneder siden. Vi troede, vi kunne overbevise Nordic Sugar om, at vores nuværende system har effektiviseret og gavnet roe-dyrkningen. Men det har vi ikke kunnet. Og spørgsmålet er hjerteblod for os. Det er svært at lave en ny aftale, når der er et centralt punkt, hvor man er helt uenige, siger Jørn Dalby.
De skarpe fronter får også konsekvenser her og nu: Sidste frist for handel med sukkerkontraktmængder er 1. marts, fordi man ikke har kunnet nå nogen enighed.
Læs mere om stridighederne i mandagens Folketidende
Klik her for at læse Folketidende på PC
Klik her for at læse via en mobil enhed
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned