Brexit rammer Ryanair på bundlinjen
Ryanairs overskud falder, og det skyldes i høj grad briternes nej til EU. Foto: AP/Boris Roessler
/ritzau/AP/Boris Roessler/arkiv
Ryanairs resultat efter skat for tredje kvartal faldt med otte procent som følge af pundets fald.
Selv om luftfartsselskabet Ryanair havde stor fremgang i antallet af passagerer det seneste kvartal, fulgte overskuddet ikke med.
Trods en fremgang i passagerantallet på 16 procent, faldt resultatet efter skat med otte procent sammenlignet med samme periode sidste år.
Det skyldes ifølge administrerende direktør Michael O'Leary den lave pundkurs.
- Som vi tidligere har meldt ud, faldt vores billetpriser denne vinter, samtidig med at vi fortsætter med at øge passagerantallet og belægningsprocenten.
- De faldende indtægter blev forstærket af pundets kraftige fald efter brexit-afstemningen, hedder det i en kommentar til regnskabet.
Aktionærerne kan dog fortsat glæde sig over, at Ryanair hiver et pænt overskud hjem.
De sidste tre måneder i 2016 bød på et samlet overskud efter skat på 95 millioner euro, svarende til 707 millioner kroner.
Og med 28,8 millioner passagerer i perioden fastholder Ryanair sin position som Europas største luftfartsselskab målt på antallet af passagerer.
I løbet af kvartalet - der er det tredje i Ryanairs forskudte regnskabsår - åbnede selskabet fem nye baser og 95 nye ruter.
Samtidig har man indgået en ny aftale med Stansted-lufthavnen i London, der blandt andet får tilgang af en rute til København.
I det igangværende kvartal følger yderligere to baseåbninger i Frankfurt og Napoli, så man sammenlagt når op på 85.
Til gengæld forventer ledelsen et mærkbart fald i indtjeningen sammenlignet med sidste år, fordi påsken falder senere.
Seneste artikler
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie