Brexit slår ikke bunden ud af dansk eksport til briterne
Tabet i eksport til Storbritannien efter brexit er ikke større end stigningen op til afstemningen.
Den danske eksport til Storbritannien faldt i juli med 5,4 procent. Det viser Danmarks Statistik over handelsbalancen. Opgørelsen for juli er den første fulde måned efter briterne i slutningen af juni stemte sig ud af EU.
Selv om eksporten til Storbritannien faldt i juli, er den over de seneste tre måneder steget med 5,7 procent. Dermed er de fald i eksporten, der er registret i både juni og juli måned, ikke større end stigningerne op til afstemningen.
- Der er ikke noget, der tyder på, at brexit-chokket i slutningen af juni for alvor har ramt eksporten, siger Tore Stramer, der er cheføkonom i Nykredit, i en skriftlig kommentar.
- Godt nok faldt eksporten til Storbritannien med 5,4 procent i juli. Men igen er der tale om meget svingende tal, og set over de seneste tre måneder er eksporten til Storbritannien steget med 5,7 procent.
Samme konklusion når Niels Rønholt, der er cheføkonom i Jyske Bank, til.
- Generelt har vi ikke set nogen dramatiske brexit-effekter i Danmark, og mange af de britiske tal har faktisk også set overraskende robuste ud, skriver han i en pressemeddelelse.
Imens økonomerne skæver til de britiske øer for at aflure effekten af briternes udtræden af EU, glæder Dansk Industri sig over, at eksporten samlet set holder stand i juli.
Samlet set steg overskuddet på den danske handelsbalance på grund af en faldende import, mens eksporten lå på samme niveau. Tallene er korrigeret for sæsonudsving.
- Det bliver rigtig spændende at se, hvordan eksporten udvikler sig i den kommende tid. Væksten på eksportmarkederne er relativ lav, og brexit har desværre ikke styrket fremtidsudsigterne, siger Kent Damsgaard, vicedirektør i Dansk Industri, i en kommentar.
735.000 arbejdspladser i Danmark er knyttet til udenlandsk efterspørgsel efter danske varer.
Seneste artikler
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie