Byggevirksomheder har tomme ordrebøger

Ordrebøgerne er fortsat tomme i landets byggevirksomheder. Byggeriets forventninger til fremtiden er stort set uændrede i forhold til sidste måneds lave niveau, viser tal fra Danmarks Statistik.

Virksomhedernes forventninger til beskæftigelsen de kommende tre måneder og ordrebeholdningen i sidste måned ligger fortsat på et lavt niveau.

Byggeriet vurderer ordrebeholdningen til -54 i december mod -57 i november. De samlede forventninger til beskæftigelsen de kommende tre måneder er i december -25 mod -29 i november.

Virksomhedernes forventninger er en god rettesnor for økonomiens generelle tilstand. Den sammensatte konjunkturindikator er -40 i december, mens den i november var -42, når der ses bort fra sæsonudsving. For et år siden var den sæsonkorrigerede konjunkturindikator -36.

/ritzau/

Danske bygge- og anlægsvirksomheder regner ikke med at få travlt i den nærmeste fremtid, viser tal for byggeriets forventninger fra Danmarks Statistik.

Offentliggjort Sidst opdateret