Coloplast leverer milliardoverskud efter fremgang i Europa
Kristian Villumsen blev i november udpeget som ny administrerende direktør for Coloplast og startede i sit nye job i december. (Arkivfoto) Foto: Mads Nissen/Ritzau Scanpix
Mads Nissen/Ritzau Scanpix
Coloplast vokser dobbelt så hurtigt som konkurrenterne og fremhæver god udvikling i Europa.
Et højere salg af produkter som stomiposer og katetre sikrede fremgang til Coloplast i andet kvartal.
Den danske virksomhed opnåede et salg på 4,4 milliarder kroner.
Det er ni procent højere end året før. Det viser selskabets regnskab, der er offentliggjort torsdag.
Coloplast henter størstedelen af sine penge i Europa. Direktør Kristian Villumsen fremhæver netop udviklingen på hjemmebanen.
- Vi fastholder en solid vækst på tværs af regioner og forretningsområder.
- Vores omsætningsvækst er fortsat dobbelt så høj som markedsvæksten, siger Coloplast-direktør Kristian Villumsen i regnskabet.
Coloplast kommer ud af andet kvartal med et overskud på 1,02 milliarder kroner. Det er en stigning på over 100 millioner kroner.
Kristian Villumsen har været øverste direktør hos Coloplast siden december sidste år.
Han overtog stafetten fra den mangeårige direktør Lars Rasmussen. Han har nu rollen som formand for Coloplasts bestyrelse.
Coloplast venter for hele året at vokse med otte procent. Samtidig har selskabet som mål at have en overskudsgrad på 30-31 procent.
Det vil sige, at der kommer et overskud på 30-31 kroner, for hver gang selskabet sælger for 100 kroner.
På aktiemarkedet reagerer investorerne en anelse negativt efter regnskabet. Aktien falder med 1,5 procent.
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned