Efter 24 dages strejke har medarbejderne hos CSC besluttet at genoptage arbejdet på mandag.
Det oplyser Prosas næstformand, Hanne Lykke Jespersen, til DR Nyheder efter et møde fredag eftermiddag.
Dermed kan over 300.000 offentligt ansatte ånde lettet op, da de på grund af strejken kunne have fået problemer med at få deres løn udbetalt.
Strejken truede også med at føre til nedbrud på computerne hos politiet, i cpr-registret og på sygehusene, fordi der snart ikke længere var medarbejdere til at holde systemerne kørende på normalt niveau.
Beslutningen om at genoptage arbejdet kommer efter, at de ansatte torsdag led et svigende nederlag i Arbejdsretten, der fastslog, at CSC ikke længere er bundet af overenskomsten med selskabets it-ansatte.
I stedet vil CSC nu tilbyde de ansatte at blive ansat på en HK-overenskomst, hvor vilkårene ikke er lige så gode.
Prosas medlemmer sagde den 12. juni nej til et mæglingsforslag. Her meldte de ansatte først og fremmest om utilfredshed med øget arbejdstid, og at konfliktmulighederne er for begrænsede.
Der har været ballade i flere måneder mellem CSC og Prosa. I februar lockoutede CSC 120 medarbejdere, som var medlem af Prosa. Måneden efter nedlagde nogle Prosa-ansatte arbejdet.
Men efter dagens møde er strejken slut.
/ritzau/
Seneste artikler
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie