Dansk økonomi voksede en smule i andet kvartal
Bruttonationalproduktet steg med 0,6 procent i månederne april, maj og juni, viser opgørelse.
Den danske økonomi voksede en smule i andet kvartal, hvor bruttonationalproduktet var 0,6 procent højere end i første kvartal.
Det viser Danmarks Statistiks opgørelse over bruttonationalproduktet (bnp), som er offentliggjort tirsdag morgen.
Dermed er der rettet lidt op på udviklingen i første kvartal, der endte med minusvækst.
Det er særligt eksporten - blandt andet fra medicinalindustrien - der trækker bnp i opadgående retning.
Eksporten voksede med 1,8 procent i kvartalet i modsætning til det fald på 4,4 procent, der blev registreret i årets første tre måneder.
I forbindelse med opgørelsen har Danmarks Statistik justeret sin oprindelige opgørelse af væksten i første kvartal.
Den har tidligere været opgjort til minus 1,4 procent. Men efter at have fået flere data at arbejde med, er statistikerne nået frem til, at den nok ligger tættere på minus 1,0 procent.
Bnp er et udtryk for størrelsen af et lands økonomi og er det mest anvendte nøgletal til at måle det. Stigninger eller fald viser, om økonomien vokser eller skrumper.
/ritzau/
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned