Danske Bank drosler voldsomt ned i skandaleplaget region

Danske Bank skærer voldsomt ned i sin baltiske forretning, der er plaget af sager om hvidvaskning af milliarder af euro.

Det fremgår af regnskabet for første kvartal, der netop er offentliggjort.

- Som et led i vores strategi om at fokusere på de nordiske markeder vil vi i de baltiske lande fremover udelukkende betjene datterselskaber af vores nordiske kunder og globale selskaber med interesser i Norden.

- Alle øvrige bankaktiviteter vil blive overført til vores Non-core enhed, skriver Danske Bank i en pressemeddelelse.

I regnskabet fremgår det, at udlån for 13 milliarder kroner vil blive flyttet til Non-core.

Non-core er den del af forretningen, der ikke anses som en kernedel af Danske Bank, og som ligger lige for at blive solgt.

- Over tid til det mindske vores forretning i Baltikum. Vi vil dog fortsætte med at betjene fores kunder i et stykke tid og sikre, at alle vores forpligtigelser bliver opfyldt.

Danske Banks forretning i Baltikum, specielt Estland, er ramt af anklager om, at den er blevet misbrugt til hvidvaskning af milliarder af euro.

Bankens ledelse blev gjort opmærksom på problemerne allerede i 2013 af en whistleblower, men handlede først i 2016, da Berlingske Business gravede historien frem.

Der er flere undersøgelser i gang af forholdene i sagen - både fra myndigheder og banken selv.

- Vi må desværre konstatere, at vi historisk har været for dårlige til at forhindre hvidvask i vores filial i Estland, sagde bestyrelsesformand i Danske Bank Ole Andersen til Ritzau Finans i marts.

- Der er ingen tvivl om, at vi var for længe om at opdage, hvad der foregik, og komme til en erkendelse omkring omfanget af, hvad der er foregået. Det beklager vi selvfølgeligt dybt.

Skandalen er en af de største i dansk bankhistorie, og den er vokset og vokset siden det i 2017 kom frem, at Danske Banks estiske filial i årevis var blevet brugt til at kanalisere milliarder af kroner fra blandt andet Rusland og Kasakhstan ind i Europa via skuffeselskaber.

Efterfølgende er det kommet frem, at den estiske afdeling er blevet brugt af blandt andre Aserbajdsjan, efterretningstjenesten FSB og personer tæt på den russiske præsident, Vladimir Putin, til at føre milliarder af euro ind i Europa.